Historien: Fra midten af 60erne var der flere ungdomsklubber der havde bygget deres egne gokart, der nu var blevet af sådan en kvalitet at de kunne bruges til at træne i. Problemet var dog at der ikke fandtes særlig mange egnede baner i Danmark, hvorfor de første løb og træninger blev afholdt på den daværende Roskilde Ring og Lockerbanen i Malmø. På grundlag af den ovenfor nævnte stærkt stigende aktivitet med bygning af gokart blev kravet til en gokartbane beliggende i nærheden af København stærkt forøget. Med Jørgen Andersen som primus motor blev der rettet henvendelse til Københavns kommune. Kommunen forholdt sig positiv overfor henvendelsen og fandt et egnet areal for enden af Kløvermarksvej. Selve banen blev anlagt på opfyld alt lige fra gamle madrasser, gummistøvler, cykelstel og slagger. Den 6. September 1964 åbnede Københavns gokartbane. Banen har forandret sig meget siden, f.eks. er indkørslen flyttet fra Forlandet til Kraftværksvej 10 i forbindelse med anlæg af støjvolde. Der er også i årenes løb blevet opført en hel del nye bygninger på det 33.000 m2 store areal for at følge med i den eksplosive tilgang til kartingsporten. Københavns gokartbane På banen kommer mange mennesker dagligt, uden nogensinde at opdage at de befinder sig i en institution. Det betragter vi som en fordel, da fordommene er mange og da integrationsarbejdet kører lettere ved at der ikke skal skelnes mellem klub og sportskørere. Begge parter bruger anlægget samtidigt, hvilket fordrer smidighed et aspekt som er brugbart set fra en pædagogisk synsvinkel. De daglige krav om overholdelse af køreregler er de samme for alle parter, hvorfor skellet mellem partnerne egentlig ikke består. I 9 måneder om året bliver vi besøgt af gennemsnitligt 700 kørere /gæster om måneden, der kan deles op i 4 kategorier:
Vi har 50 børn/unge i alderen 10-18 i vores fritids- og ungdomsklub.
|